Til kamp mod bladlusene!!!

juni 19, 2013

Drivhus

Ja, som i har kunne læse tidligere, så har vi i år fået opfyldt drømmen om at få et drivhus, med plads til tomater, chili, argurker og meget andet godt! Det hele er dog kommet lidt hårdt fra start… Tomaterne blev på grund af travlhed ikke bundet op det første lange stykke tid, agurker har vi ikke nået at få ud og vores to små chili og peberfrugt planter er blevet hårdt angrebet af bladlus! Så nu er der bl.a. indkaldt biologisk bekæmpelse som hjælp med bladlus!

Men nu skal der gøres noget ved det! Tomatplanterne er nødtørftigt blevet bundet op og støttet af pinde. Ikke den helt optimale løsning, men bedre end at de bare lå og flød hen over gulvet! Det gør det nemmere at være i drivhuset – og meget nemmere at overskue, hvor bladlusene er henne – og hvor der skal sættes ind. Næste år skal de bindes op fra dag 1!

Tomater i drivhuset går amok

Tomaterne i drivhuset er bundet alt for sent op og ikke blevet nippet, så de er blevet lidt voldsomme…

 

Og chili planten har fået nødhjælp… Af flere omgange! Vi er jo ikke meget for at skulle have kemikalier ind i vores drivhus – der er jo en grund til at vi foretrækker at dyrke tingene selv, men i det her tilfælde har vi godt nok været tæt på…

Chili plante hårdt angrebet af bladlus

Chili planten i drivhuset er hårdt angrebet af bladlus…

Neem oil – virker det?

Første forsøg på bekæmpelse blev Neem Oil, olie fra Neem træet, som skulle være yderst effektiv mod bl.a. bladlus og meget andet. Jeg fik en smule af en kollega og så fik planterne ellers Neem Oil sprøjtet på hver anden dag. Effekten var der, men den var ikke voldsomt stor. En del bladlus døde – men en del levede også videre i bedste velgående. Så hvad så?

Ingredienserne til en hjemmelavet insektsæbe

Så nemt er det at lave en hjemmelavet insektsæbe. Vand, brun sæbe og husholdningssprit!

Hjemmelavet insektsæbe – og snyltedyr!

Det næste, som vi netop har forsøgt os med, er en cocktail bestående af en hjemmelavet insektsæbe fulgt op med at vi har lukket bladlusgalmyg og snyltehvepse ud i drivhuset. Kombinationen håber vi på er meget effektivt.

Så på dag ét har vi lavet en hjemmelavet insektsæbe(vil du hellere købe din insektsæbe, kan den bl.a. købes her) bestående af:

  • 1 liter vand
  • 2 spsk brun krystalsæbe
  • 3 spsk husholdningssprit

Det er så sprøjtet på planterne og allerede dagen efter kunne vi se rigtigt mange døde bladlus! Effektivt! Derudover modtog vi også dagen efter vores pakke med bladlusgalmyg og snyltehvepse, som blev sluppet ud i drivhuset – og vi håber nu at de klarer det sidste stykke arbejde!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)
Til kamp mod bladlusene!!!, 4.0 out of 5 based on 2 ratings
, ,

Abonner

Abonner på mit nyhedsbrev og modtag opdateringer direkte i mailbox.

2 Svar til “Til kamp mod bladlusene!!!”

  1. Laura Siger:

    Hej
    Jeg har også problemer med bladlus på mine tomatplanter på min delvist lukkede altan, kan jeg godt bruge sæbeblandingen og så stadig spise tomater osv?
    Mvh Laura

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 3.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    Svar

    • Mikkel Kongsfelt Siger:

      Hej Laura

      Ja, det er der ingen problemer i. Bare husk at skylle dem først.

      MVH Mikkel

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

      Svar

Efterlad et svar

Subscribe without commenting