Sådan slipper du af med tidsler i græsplænen!

juli 28, 2013

Ukrudt og urter

Her i sommervarmen render ungerne uvægerligt rundt i bare tæer i græsset – og det er skønt. Bortset fra, når man så træder på en stor stikkende tidsel 🙁 Og det skete for knægten her den anden dag – og det er egentlig ikke så mærkeligt, for den ene halvdel af vores græsplæne (der hvor vi opholder os mindst) er FYLDT med tidsler. Over det hele og jeg har ikke rigtigt orket at gøre noget ved det. Men nu, når ungerne render og træder på de sataner, så skulle det være…

Der er kun en måde at slippe af med tidslerne i græsplænen på

Og det er… at fjerne dem, fjerne dem og fjerne dem… Taktikken er ganske enkelt: Få dem op med så meget rod som muligt så ofte som muligt. Så snart du ser dem, så få dem hevet op. Der er flere måder at hive dem op på, bl.a. anbefaler flere at bruge et decideret tidseljern til formålet. Jeg synes ærligt talt at jeg har bedre at bruge mine penge på… En skruetrækker, en spade eller en planteskovl kan sagtens gøre tricket. Hele humlen er, at få løsnet jorden ganske let omkring roden, så du kan få så meget som muligt med op, MEN uden at grave så meget rundt i jorden at du giver grobund for andet ukrudt.

Det jeg gør, er at stikke en spade eller en planteskovl ned ved siden af tidslen og lette let på jorden, mens jeg hiver i tidslen, så langt nede ved roden som muligt.

Med en spade kan man lige lette lidt på jorden, for bedre at få tidslen op En tidsel hevet op af græsplænen med rod

Kort fortalt

  1. Hiv tidslerne op med rod så ofte som muligt (grav så lidt som muligt)
  2. Slå græsplænen jævnligt
  3. Sørg for at græsplænen er vel gødet og vandet

Få ungerne til at hjælpe

Så jeg gik igang og fik hevet de først 2-300 tidsler op af græsplænen! Det var en lang og sej kamp, systematisk at gå hele plænen igennem, men forhåbentlig kommer det til at bære frugt. For at tjekke min egen effektivitet, så tilbød jeg mine børn en krone for hver tidsel de kunne finde i græsplænen… jeg skylder foreløbigt 13 kroner 🙂

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.3/5 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Sådan slipper du af med tidsler i græsplænen!, 4.3 out of 5 based on 3 ratings

Abonner

Abonner på mit nyhedsbrev og modtag opdateringer direkte i mailbox.

Ingen kommentarer endnu.

Efterlad et svar

Subscribe without commenting