Sådan bliver køkkenhaven i år

april 26, 2014

Køkkenhave

Solen og foråret har for alvor meldt sin ankomst og risikoen for nattefrost bliver mindre for hver dag der går. Derfor er vi også ved at have fået rigtigt godt gang i køkkenhaven. De tidlige kartofler stå fint allerede, det samme gælder løgene, som vi satte for et par uger siden. Og faktisk er køkkenhaven ganske snart sået helt til – det er muligvis lidt tidligt, men vi er optimistiske med vejret i år 🙂 Ganske vidst, så bliver det meget tæt på nattefrost om en lille uges tid, men så må vi lige have et lag plastik ud over de ting, der allerede er spiret.

Sådan har vi forberedt køkkenhaven med kompost

I år sørger vores kaniner forhåbentlig for det meste af gødningen til køkkenhaven, idet vi har et par store åbne kompostbeholdere, der bliver holdt godt fyldte for tiden. Så i efteråret kørte vi et godt læs ikke helt færdigkomposteret kompost ud på køkkenhaven og vendte en enkelt gang rundt i jorden. Det skulle gerne give godt med næring, når det her i foråret er komposteret færdigt ude i køkkenhaven. Generelt kan du sagtens bruge ufærdig kompost i efteråret, da næringen er bundet så godt i det ikke færdige kompot at det ikke vaskes ud. Tværtimod frigives næringsstofferne lige når der er brug for det – nemlig når solen og varmen kommer i foråret og sætter skub i komposteringen.

Derudover har vi inden de tidlige kartofler blev lagt i jorden, kørt endnu et godt læs kompost ud i køkkenhaven. Det giver endnu mere varme og næring i jorden – så den er helt klar til såning. Et godt læs komposteret hestemøg eller lignende ville også have gjort sig godt, men det kunne vi ikke lige skaffe i år.

Sådan ser køkkenhaven ud her i slutningen af april

Sådan ser køkkenhaven ud her i slutningen af april

Tidlige og sene kartofler

I år har vi tre slags kartofler i haven – to klassikere, nemlig Sava og Asparges. Og så Hamlet, som er en tidlig sort. Det er i alt blevet til 4 rækker kartofler – og de er alle sammen lagt i jorden. De tidlige blev lagt i jorden allerede i slutningen af marts og de to andre ca. 3 uger senere. Forhåbentlig giver det os, så mange kartofler at vi ikke skal smide penge efter dem i supermarkedet, når vi er nået til starten af juni.

Løg er godt

Løg er godt – og det var en stor success sidste år. Omend, den lille række vi havde lavet ikke var helt nok. Så i år det blevet til to lidt længere rækker med løg – en blanding af de almindelig sitauer løg og så rødløg. Så i år får vi forhåbentlig behov for også at få styr på, hvordan vi opbevarer løgene 🙂

Rødbeder, ærter og porre

De absolut største successer i køkkenhaven sidste år var rødbeder og ærter(som vi sidste år havde i højbedet). Rødbederne blev fortrinsvist brugt til syltning – syltede rødbeder er bare et kæmpe hit og der skal helst være nok til hele vinteren. Ærter er en fantastisk ting, som ungerne kan gå og plukke af og hygge sig med hele sommeren. Og så er de virkeligt lækre at kunne putte i børnenes madpakke også. Så resten af køkkenhaven fyldes op med tre rækker rødbeder – to forskellige sorter – og så to rækker ærter og en enkelt stribe porer. Rødbederne blev sået i dag og ærterne kommer nok i jorden om en god uges tid. Porerne venter lige lidt endnu.

Salat, spinat, krydderurter og gulerødder i højbedet

Ja, de ting skal der også være plads til – så dem har vi sået i højbedet. Der er allerede sået et par rækker salat og gulerødder – og krydderurterne står der allerede fra sidste år i form af purløg, timian, persille og rosmarin. Derudover står der lidt hvidløg fra efteråret.

Forår er skønt! Her højbedet i slutningen af april.

Forår er skønt! Her højbedet i slutningen af april.

Så mangler vi lige at snakke om drivhuset… men det kommer i et andet indlæg 🙂

Gode bøger om køkkenhaven

Årstidernes køkkenhave

Årstidernes dygtige gartner, Frank van Beek, har sammen med Søren Ejlersen og Jacob Dietz skrevet denne glimrende bog om køkkenhaven.

Dette er en annonce for plusbog.dk
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Sådan bliver køkkenhaven i år, 5.0 out of 5 based on 1 rating
, , , , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Efterlad et svar

Subscribe without commenting