Så fik vi drivhus – og gang i tomatplanterne!

maj 12, 2013

Drivhus

Sidste år forsøgte jeg mig med at dyrke tomater “på friland” i en kapilærkasse ved en sydvendt mur. Det gik faktisk rigtigt godt – og jeg har da også nogle frilandstomater stående i vindueskarmen, der snart skal ud på samme placering. Men for at få en lidt længere sæson, så skal der et drivhus til. Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke ville etablere drivhus, der hvor vi bor nu, da vi bor til leje. Men da jeg fandt et fint drivhus på 6.2 kvadradmeter med en stålsokkel på tilbud var jeg hurtig til at ombestemme mig…

Soklen er vigtig – men behøver ikke at være så svær
Ja, ikke fordi jeg har forstand på det – men har da fået læst mig til lidt og spurgt en masse til råds. Og det er klart, at hvis et drivhus skal kunne holde til vind og vejr uden at der ryger alt for mange ruder – så skal det stå stabilt. Derfor er det vigtigt at få etableret en ordentlig sokkel. Vi har lavet den nemme løsning, nemlig at punktstøbe den medfølgende stålsokkel direkte i jorden. Det har vi gjort dels fordi det var nemt nu, men det er også relativt nemt at fjerne og genetablere når vi flytter. Alternativt kan man lave den forkromede løsning med en støbt sokkel hele vejen rundt, fliser osv.

Samling af sokkel til drivhus

At punktstøbe soklen var faktisk overraskende nemt. Først samlede vi soklen og placerede den, der hvor vi gerne ville have drivhuset. Dernæst gravede vi seks huller i 60 cm. dybde (og det er for lidt! Vil du være helt sikker på at det holder til frost osv. så skal du ned i 90 cm. dybde.). Dernæst er det vigtigt at du igen tjekker at soklen passe og går ned i alle huller – samt at alle vinkler er rette.

Punktstøning af drivhussokkel

Dernæst tog vi soklen op igen og fyldte færdigblandet støbebeton i alle hullerne. Du skal regne med at bruge 1-2 sække pr. hul! Dernæst er det blot at trykke soklen ned i hullerne og banke let på betonen for at ryste luftbobler fri. Og så det vigtigste! Det er nu du skal tjekke at alt er i vatter og at alle vinkler er rette (Her er det nemmeste, at sørge for at måle at diagonalen passer med det forventede).

Færdig sokkel til drivhuset

Så skal drivhuset egentlig bare samles efter vejledningen…

Samling af drivhus

Og monteres på soklen…

Færdigmonteret drivhus uden glas

Og til sidst skal der glas i – og tomatplanter! Så nu glæder jeg mig bare til de første fantastiske solmodne tomater (og andre gode sager).

Færdigt drivhus med glas og tomatplanter Tomatplanter i drivhus

Gode bøger om drivhuse

Drivhusdrømme

Claus Dalby besøger havefolk og snakker med dem om deres drivhuse og væksthuse.

Politikens bog om drivhuset

Grundbog med inspiration, til at indrette og dyrke i drivhuset.

Dette er en annonce for plusbog.dk
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Så fik vi drivhus - og gang i tomatplanterne!, 5.0 out of 5 based on 1 rating
,

4 Svar til “Så fik vi drivhus – og gang i tomatplanterne!”

  1. Janne Siger:

    Har du overvejet at dyrke tomaterne i jord i drivhuset istedet for kapilærkasser?:):)
    Jeg har prøvet begge og synes, at når man dyrker i jorden bliver høsten større, smagen bedre/ mere dyb og de har heller ikke tendens til sygdom.

    Desuden er det skønt og i selvforsyningen sånd, at man ikke hvert år skal indkøbe nye poser med jord. Dyrk i jorden i drivhuset og tilfør årligt kompost, husdyrgødning etc.
    Se evt Camilla Plum og noget om hende og hendes tomat, det synes jeg virker.

    Bare en erfaring, der måske også er noget for dig:)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    Svar

    • mkongsfelt Siger:

      Rigtigt god pointe! Jeg valgte kapilærkasserne af bekvemmelighed – det skal der også være plads til. Men ja, jeg har bestemt overvejet at plante direkte i jorden – måske endda lidt af begge dele næste år som en test.

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

      Svar

  2. Pia Siger:

    Har I indtil videre været tilfredse med den «simple» stålsokkel?
    Jeg regner med at skulle have nyt drivhus og er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at støbe en nedgravet sokkel eller om det et fint nok som I har gjort… Så… Har I opleve nogen problemer med blot at have en punktstøbt stålsokkel direkte ovenpå jorden? 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    Svar

    • Mikkel Kongsfelt Siger:

      Hej Pia

      Det fungerer bestemt fint med stålsoklen. Men det er jo ikke nemt at få så “tæt”, så der kommer nemmere snegle, bladlus etc. indenfor. Vi har specielt kæmpet med bladlus hvert år – om de var kommet alligevel, det skal jeg ikke kunne sige.

      \Mikkel

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

      Svar

Efterlad et svar

Subscribe without commenting