Dyrkning af østershatte – så er de første svampe på vej

juli 13, 2012

Svampe

Projekt østershatte

Som du kan se i mit blog indlæg fra april om Projekt østershatte, så har jeg købt noget Mycelium hos Skyttegårdens Østershatte, som nu er blevet prøvet af. Til dyrkning af østershatte har jeg gjort følgende: En sort sæk blev fyldt rimeligt op med byghalm, pas på med at fylde den for meget. Sækken skal vædes med vand, så den bliver hurtigt tung. Jeg skar ca. 10 lange huller i sækken med en hobbykniv og lagde derefter sækken ned i et gammelt badekar, som børnene alligevel var blevet lidt for store til at bruge. Det viste sig at sækken fyldte lige rigeligt til badekaret, så hvis den skulle forblive nogenlunde dækket af vand, så måtte den presses sammen, så nogle sten og en flise blev taget i brug.

Halmen i sort sæk klar til at fylde vand over

Halmen i sort sæk klar til at fylde vand over

Halmen lagt i vand og under pres

Halmen lagt i vand og under pres

Forgæring

Det næste skridt er at halmen skal forgæres ved en anaerob forgæring, dvs. en forgæring uden at der er ilt tilstede. Det gøres ved at man fylder vand på, så det dækker halmen fuldstændigt. Formålet med forgæringen er dels at klargøre halmen og nedbryde den så svampene får bedre betingelser, men også at dræbe eksisterende svampesporer i halmen, så vi kun får de svampe vi er intereserrede i – nemlig vores Østershatte. Da forgæringen skal foregå uden ilt, så er det vigtigt at man ikke rører rundt i vandet – det vil nemlig tilføre ilt til vandet. Forgæringen skal helst foregå ved minimum +10 grader, så enten skal det foregå i et opvarmet rum eller relativt sent på året.

Sækken klar til ophængning

Sækken klar til ophængning

Så er "lugteposen" til dyrkning af østershatte hængt op i træet

Så er “lugteposen” til dyrkning af østershatte hængt op i træet

Efter ca. 14 dages forgæring er det tid at tage sækken op af gæringskaret – og det stinker!!!!!!!! Min datter kalder sækken for “lugteposen” 🙂 Sækken tages op og hænges op så den kan dryppe lidt af. Når den så er dryppet rimeligt af, så er det tid at fylde mycelium i. Sækken åbnes og myceliet fordeles så godt som det nu kan lade sig gøre(det afhænger også af hvor godt man kan udholde lugten). Sækken hænges igen op – så den er utilgængelig for snegle og andet kryb der ellers gerne vil fortære dine dejlige Østershatte. Hæng sækken et sted hvor den ikke får alt for meget sollys(ikke et issue denne sommer…), da det kan udtørre den og svampene.

Lille østershat på vej frem

Lille østershat på vej frem – eller måske nok egentlig bare en anden svamp?

Ventetid…

Så er det ellers bare at vente 1, 2, 3 måneder på at svampene dukker op. Nu her, en god måneds tid efter at “lugteposen” kom op at hænge er der ved at dukke de første små fine svampe op…(UPDATE: Har nu fra på lidelig kilde at det nok ikke er østershatte, men at de gerne snart skulle komme frem…) glæder mig til de kan høstes! Som du forhåbentlig kan se er dyrkning af østershatte i virkeligheden ret nemt, men det kræver lidt tålmodighed… Jeg lavet et update når jeg forhåbentlig om en måneds tid kan høste de første svampe.

Andre metoder til dyrkning af østershatte

Hvis du har fået mod på dyrkning af østershatte, så findes der også adskillige andre måder at gøre det på, f.eks. ved at dyrke dem på en toiletrulle, eller på træstubbe. God fornøjelse.

Gode bøger om svampe

Danmarks Svampe

Den store felthåndbog til samling af svampe i Danmark.

Dette er en annonce for plusbog.dk
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 2 votes)
Dyrkning af østershatte - så er de første svampe på vej, 5.0 out of 5 based on 2 ratings
, ,

Abonner

Abonner på mit nyhedsbrev og modtag opdateringer direkte i mailbox.

Ingen kommentarer endnu.

Efterlad et svar

Subscribe without commenting