Køber du lokale råvarer?

november 7, 2012

Selvforsyning

Grønkål fra lokal avlerDer er så meget snak om økologi i disse tider – og det er rigtig fint. Jeg går såmænd meget ind for økologiske fødevarer, men tror det er utopisk at vi med økologisk dyrkning kan brødføde jordens befolkning. Dermed ikke sagt at vi ikke skal købe økologi, men i min verden bør vi ikke være fanatiske. Og måske er der noget der er endnu vigtigere end økologi? Nemlig lokale varer! For er der noget der skader verdens klima og dermed forringer vores alle sammens levevilkår på jorden i fremtiden så er det den masive fragt af varer rundt og rundt og rundt på kloden!

Hvorfor skal hente grøntsager i Spanien, Holland og måske endnu længere væk, når vi kan dyrke fine og gode grøntsager herhjemme en stor del af året? Først og fremmest så er det langt de færreste steder vi rent faktisk har muligheden for at vælge danske eller endnu bedre helt lokale varer. Men for nyligt var jeg i SuperBest i Rønde – et bemærkelsesværdigt supermarked. Udenfor butikken havde den en kæmpe kasse med rødkål med et stort skilt: “Rådkøl fra LOKAL avler!”. Og inde i butikken havde de adskillige varer med skiltet “Fra lokal avler”. Der var grønkål, rosenkål, gulerødder og meget mere.

Det kunne jeg godt tænke mig at se meget mere af! Hvorfor ikke hente varerne lokalt og skilte med at her køber du faktisk noget der er friskt og dyrket lige rundt om hjørnet! Så har man da som forbruger chancen for at vælge noget der sparer verden for tonsvis af CO2. Og for alle os der gør lidt i selvforsyning, så ville det være en stor fornøjelse at kunne supplere med det man nu ikke selv får dyrket med lokale varer fra nærområdet. Og så er det da decideret tåbeligt at kører jorden rundt med grøntsager når man lige så godt kunne få glæde af dem der hvor de bliver dyrket!

Det var så en lille opfordring her fra!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Køber du lokale råvarer?, 5.0 out of 5 based on 2 ratings

3 Svar til “Køber du lokale råvarer?”

  1. Johanibal Siger:

    Hej Mikkel
    Fin lille blog som jeg lige faldt over. Hvorfor tror du det er utopisk at brødføde hele jordens befolkning økologisk? Jeg kan ikke henvise til nogle konkrete undersøgelser eller andet, men vil gerne se nogle hvis du kender til dem. Men tænk på hvor store uudnyttede arealer der findes i fx Afrika og andre lande, samtidigt med at ulandene på ingen måde har en optimeret produktion der bare ligner fx Danmarks. Jeg tror, i tråd med din lokale tankegang (som jeg selv er 100% enig i), at jorden som sådan kan producere fødevarer nok i dag og i fremtiden – særligt hvis fødevarerne også bliver produceret der hvor de bliver spist. Det er jo absurd at de i Afrika køber italiensk pasta fordi det er billigere end at købe lokalt producerede fødevarer!?!?!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    Svar

    • mkongsfelt Siger:

      Hej Johanibal
      Tak for din kommentar! Hmm… jeg tror bare jeg ser det hele lidt mere realistisk. Ja, det ville være dejligt at alt kunne køre økologisk og det kan da også godt ske at det kan lade sig gøre engang ude i fremtiden, men lige nu kniber det jo med at brødføde store dele af verdens befolkning. Men det er da rigtigt at store dele af Afrika ikke dyrkes – og store dele skal forhåbentlig slet ikke opdyrkes. Så ville man skulle fortrænge den eksisterende natur for at lave plads til tonsvis af landbrug. Måske, måske ikke. Men bestemt ikke realistisk de næste 50 – 100 år som jeg ser det.

      Men en start er da at gøre mere for at købe lokale varer – og det mener jeg sådan set gavner mere end nødvendigvis at købe alt økologisk.
      \Mikkel

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

      Svar

      • Johanibal Siger:

        Helt enig i at der bør være hånd i hanke med hvilke arealer der skal opdyrkes også i Afrika (arbejder selv med naturbeskyttelse).

        Endnu et par ting jeg vil supplere med:

        1. Det er mere CO2 venligt at dyrke fx tomater i Spanien og transportere dem til Danmark (friske tomater om vinteren). Så det springende punkt må også være at spise lokale råvarer efter årstidens udbud. Men husk også at produktions og arbejdsforholdene i Spanien er et issue i gartnerierne (illegale afrikanere der arbejder under elendige forhold).

        2. Det at vi ikke kan brødføde dele af verdens befolkning skyldes ikke generel mangel på fødevarer. Sult udspringer af naturkatastrofer, politik og krig.

        3. Jeg er helt enig i at der skal købes lokalt, men det ville give endnu mere CO2-pote hvis alle begrænsede deres kødforbrug.

        Selvforsyning nu! 😀

        VA:F [1.9.22_1171]
        Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
        VA:F [1.9.22_1171]
        Rating: 0 (from 0 votes)

        Svar

Efterlad et svar

Subscribe without commenting