Forår og kaninunger

april 20, 2013

Dyr

Så blev det vidst endelig forår – og som i måske har opdaget, så fik jeg slet ikke lavet alle de updates om sidste år som jeg havde lovet. Jeg have bl.a. lovet en lille opdatering på, hvordan det gik med mit første år som kaninavler. Den opdatering kan så istedet passende komme her, sammen med et par billeder af de fine nye kaninunger der for nyligt har set dagens lys 🙂

Kaninunge  Kaninunger

Sidste års kaninavl og udbytte

Sidste år fik mine to hunner hver et kuld med 4 overlevende kaninunger. Ganske glimrende for deres første forsøg som kaninmødre… Ungerne voksede fint og efter ca. 4-5 måneder røg der altså 8 gange kanin på hver ca. 2 kg slagtet vægt i fryseren. At slagte kaniner første gang, var en lidt speciel oplevelse, men det er i virkeligheden utroligt nemt at gøre på en ordentlig måde. Holder man kaninen i bagbenene, strækker den af sig selv nakken, så man kan komme til at slå hårdt henover nakken. Kanin er død med det samme. Bagefter skæres halsen over med det samme, så man kan få blodet ud. Flåning og videre partering skal jeg nok få beskrevet grundigt, ved en anden lejlighed når jeg har fået øvet mig lidt mere.

Og hvad blev der så af de lækre kaniner? Jo, en af de klart mest succesfulde retter vi fik lavet, var med inspiration fra de kære brødrende Prise. Nemlig kanin i Dijonsennep – i kan se den originale opskrift hos DR her  (DR har desværre valgt at tage opskriften ned i en oprydning) og jeg skal nok komme med vores modificerede på et senere tidspunkt. Men i kan da se her, hvor lækkert det ser ud:

Kanin i dijonsennep

Hvad så med i år?

I år er håbet at få lidt flere kuld – helst tre kuld. Desværre er det ikke gået helt som håbet med det første kuld. Den ene hun fik kun 2 unger, der begge var døde, da jeg fandt dem. Den anden hun fik til gengæld 5 fine unger, hvor den ene desværre gik til efter få dage. Årsagen kender jeg ikke helt, men den var noget mindre end de andre, så jeg går ud fra at den har været syg. De sidste 4 unger er fine og vokser godt – så der skal nok komme kanin på bordet i år også 🙂

Jeg er lidt bekymret for den hun, der ikke fik nogen overlevende unger. Hun var heller ikke helt god til at få ungerne i en lun rede sidste gang, så hvis ikke hun klarer det bedre næste gang, så tror jeg at jeg skal have fundet en erstatning.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Forår og kaninunger, 5.0 out of 5 based on 1 rating
,

Ingen kommentarer endnu.

Efterlad et svar

Subscribe without commenting