Brændenælder – kan de bruges til noget?

april 25, 2012

Ukrudt og urter

Når jeg går rundt i “vores” nye have og ser hvad der dukker op rundt omkring er et tydeligt spor af at haven ikke er blevet vedligeholdt så grundigt i et godt stykke tid at i massevis af brændenælder skyder op rundt omkring – en smule irriterende, men der er jo ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget! Så tidligere på foråret er en del af de friske skud brugt til brændenældesuppe – desværre ikke så vellykket 🙁 Så hvis nogen har en rigtig god opskrift, så må i endelig dele den!!!

Men…for nyligt faldt jeg over en tråd på selvforsyningsforum der beskrev hvordan brændenældeudtræk kan bruges til både flydende gødning pga. det høje kvælstofindhold i brændenælder og som et naturlig sprøjtemiddel mod diverse skadedyr – bl.a. lus på roser og frugttræer. Da vi har en del roser i haven(dog endnu ingen lus) besluttede jeg mig for at hive en hel del af brændenælderne op og lave brændenældeudtræk! Så kan roserne få en omgang en gang imellem og krukkerne kan få noget tiltrængt gødning i ny og næ.

Så ca. 1½ kg brændenælder er røget i et par spande og fyldt godt efter med vand (nok ca. 15 liter). Det skal så stå og gære i et par uger – husk at røre lidt rundt i spanden ca. en gang om dagen. Derefter skal det filtreres og udtrækket skulle være klar til brug.

Udtrækket skal så fortyndes med vand ca. 1:20 til brug som gødning og 1:10 som sprøjtemiddel.

Jeg er spændt på hvordan det fungerer(opdatering følger…)

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.0/5 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Brændenælder - kan de bruges til noget?, 3.0 out of 5 based on 1 rating
, ,

4 Svar til “Brændenælder – kan de bruges til noget?”

  1. Didde Siger:

    Sjovt, jeg har også lavet en spand for et par uger siden, som nu står og bobler. Og det lugter forfærdeligt…
    Ved ikke om det er den opskrift i brugte, men jeg synes den suppe jeg lavede var ret god: http://candselv.blogspot.com/2012/04/brndenldesuppe.html
    Jeg er ikke så pjattet med brændenældesmagen, men en god bouillon klæder den og fjerne den værste grønne smag.
    Ellers kan brændenældesalt også anbefales men der bruger man ikke så mange brændenælder.

    Didde

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 4.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    Svar

  2. mkongsfelt Siger:

    He he – ja, det lugter heller ikke alt for godt her efterhånden 🙂

    Og tak for forslaget med brændnældesuppen – den skal prøves næste gang.

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    Svar

  3. Hanne Siger:

    Sidder her og tænker sommer og have/vindueskarmplanlægning 🙂
    Gødning med eget brændenælde-udtræk lyder jo genialt, så kan du ikke afsløre den lovede opfølgning på, hvordan det gik med dit projekt?

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    Svar

    • Mikkel Kongsfelt Siger:

      He he. Jo, det kan jeg da. Det blev en lidt blandet oplevelse. Det var som sådan meningen at det skulle holde op med at lugte, hvilket det aldrig rigtig gjorde.

      Jeg fik dog brugt lidt af det – og planterne tog i hvert tilfælde ikke skade. Om det virkede skal jeg desværre ikke rigtigt kunne sige.

      Jeg tror måske også at det er vigtigt at få udtrækket hældt på en lukket beholder, når det er klar, hvis man vil undgå at al kvælstoffet damper af.

      Men tror jeg skal forsøge igen i år 🙂

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

      Svar

Efterlad et svar

Subscribe without commenting